Den Færøske Julebazar

Den færøske julebazar har i flere år efterhånden været et velbesøgt tiltag for færinger og andre interesserede. Bazaren har sit udspring i den færøske kvindeforening i København, men er en selvstændig enhed der eksisterer i et samarbejde mellem kvindeforeningen, det færøske hus, de forskellige færøske foreninger og enkeltpersoner i og udenfor København.

Formålet er at yde støtte til kvinder og børn på Færøerne der er i en vanskelig situation. Formålet er også at støtte færøske kulturelle tiltag til glæde for færinger i København og andre der interesserer sig for færøsk kunst og kultur.

Ansvarlige for bazargruppen er Asley Højgaard, Katrin Nolsøe og Chirstin Plate.

Julebazaren løber af stablen i november måned hvert år. På bazaren kan du købe varer af høj kvalitet såsom færøske strikvarer, puder, kunsthåndværk, færøsk mad, færøsk øl og snaps og andre delikatesser til julen. Her kan du hygge dig i vores gode café, sludre med folk og lytte til god musik.

Alt arbejdet i forbindelse med bazaren udføres af frivillige og rigtig mange kvinder støtter arrangementet ved at strikke, sy og eller på anden måde frembringe ting til julebazaren. Kvinder der midlertidigt bor på Hotel Tórshavn enten som patient eller pårørende har i flere år strikket til bazaren. Når bazaren afvikles er en række mennesker i gang med at sælge, smøre boller, lave kaffe, servere, pynte lokale, pakke rullepølse, bage det specielle brød drýl og meget andet. Musikere synger og spiller eller på anden måde støtter tiltaget.

Skulle du have lyst til at støtte op omkring den færøske julebazar ved at strikke, sy eller andet så henvend dig til.

Asley Højgaard. Tel. 20754767.  E-mail: asley.h@live.dk
Katrin Nolsøe. Tel. 40624818. E- mail: kan@ungdomsskolen.kk.dk
Chirstin Plate. Tel. 28436532. E- mail: plate@webspeed.dk