Event: Ytringsfrihed, hadudtalelse og blasfemi: Hvor går grænsen?

Søndag d. 29. september kl. 14.00 arrangerer Sankta Ólavs menigheden og det Færøske Hus sammen en forelæsning under titelen  Ytringsfrihed, hadudtalelse og blasfemi: Hvor går grænsen?

Det er Heini í Skorini, der har forelæsningen. Heini har for nyligt udgivet en bog om emnet hos et internationalt forlag.

Forelæsningen er gratis og caféen i det Færøske Hus vil være åben. Det Færøske Hus ligger på Vesterbrogade 17A, 1620 København.

Hvilke grænser har ytringsfriheden? Hvornår går fri ytring over til være hadudtalelse? I hvilket omfang skal man forsvare religiøse minoriteter i mod kritik, satire og nedtalende udsagne? Og hvordan skal international lovgivning forholde sig til disse spørgsmål?

Lige siden grundlæggelsen af de Forenede Nationer i 1945, har lignende spørgsmål været grund til politisk strid i mellem stater og diplomater. I lyset af rædselerne fra anden verdenskrig, anerkendte det internationale samfund menneskerættigheder som et juridiskt bindende begreb. Først kom Verdenserklæringen om Menneskerettighederne fra 1948, og i halvtredserne og tredserne blev der flere menneskerættigheds trakter vedtaget.

På trods af de vedtagede trakter er verdens lande stadig grundlæggende unenige om hvordan idealerne om fortolkningen af menneskerættighederne og hvordan de i praksis skal iværksættes. Det er særligt et spørgsmål der igen og igen skaber splid, sammenstød, og politiske kriser, og det er spørgsmålet om forbindelsen imellem ytringsfriheden på den ene side, og religiøse følelser eller tolerance på den anden. Ingen lande i verden tillader absolut ytringsfrihed, men verdens samfundet er samtidig grundlæggende uenig i hvilke retningslinjer der skal være gældende for international lovgivning

Også oppe på Færøerne har grænserne for ytringsfrihed været årsag til politisk strid. I 1989 var Karin Kjølbro det eneste lagtingsmedlem der stemte for at udvide paragraf 266b, der forbyder hadudtalelse, til at også at omfavne seksuelle minoriteter. Dog 15 år senere, og trods stor modstand, blev ordene “kønslig identitet” lagt til paragraf 266b. Udover lovgivning, findes andre eksempler i bøger, filme og teaterstykker, der har skapt splid og modstand på Færøerne, og i hvisse omfang, også har ført til sensur. Konkrete eksempler er bogen “Javnlíkin Jesus” fra 1979, teaterstykket “Ginusøgur” fra 2002, filmen Da Vinci Code frá 2006 og det såkaldte “homFObia” flagget frá 2006.