I FIF håndbold har vi hvert år glæden af færøske spillere i forbindelse med deres efterskoleophold, og efter sommerferien har 3 spillere valgt, at de vil gå i gymnasiet i Danmark og spille håndbold hos os i FIF.
I den forbindelse leder vi i FIF derfor efter værtsfamilier i Københavnsområdet, der har plads og overskud til et ekstra familiemedlem i den treårige periode en gymnasial uddannelse varer.
De tre spillere, en dreng og to piger, er fra årgang 2004 og har alle været i Danmark i det forgangne år på efterskole. Penge for diæter aftales mellem familierne.
Kunne det være noget for dig, en familie du kender eller har du spørgsmål til os og vil høre mere?
Så tøv endelig ikke med at kontakte klubben på fif@fif.dk, eller ungdomsformand Andreas Mortensen direkte på 27524644.